PERSONDATAPOLITIK FOR BRUGERE AF BESTILLINGSAPPS HOS TO-PLUS

Bestillingsforløb
Bruger du en bestillingsapp, som er udviklet af TO-Plus A/S, skal du være opmærksom på, at det er en bestillingsapp, hvor der ikke er sket en betaling i direkte forbindelse med din bestilling.

I en bestillingsapp, som udbydes af TO-Plus A/S, er der således ikke sket et køb med betaling, da du afregner med appejeren på andet tidspunkt end ved bestilling – f.eks. ved afhentning eller ved levering af varerne. Appejeren er den købmand, supermarked, bager, restaurant m.v., som annoncerer med sit varekatalog på den pågældende app, og hvorfra du bestiller. TO-Plus indgår ikke som aftalepart i et bestillingsforløb, og påtager sig ikke et ansvar for en bestillings gennemførsel.

Efter afgivelse af en bestilling vil du modtage en bekræftelse på bestilling pr. mail fra appejer, som enten be- eller afkræfte din bestilling, og eventuelt vil appejer sende nogle bemærkninger/spørgsmål til din bestilling.

I forbindelse med din bestilling vil der være aftalt tidspunkt for afhentning eller levering. Appejer kan eventuelt ændre din bestilling frem til afregning – f.eks. hvis en vare er udsolgt.

Persondata
Vi har minimeret vores behov for persondata til brug for login, identifikation og eventuel levering af varer mest muligt.

Vores hensigt er, at vi udelukkende bruger dine identifikationsdata til at give dig den bedste og mest relevante oplevelse i forbindelse med en bestilling.

I forbindelse med at du har oprettet dig som bruger på vores bestillingsapp og gennemført bestilling, har du registeret oplysninger om dit navn, adresse, telefonnummer og e-mail, som er blev knyttet til din bestilling. Disse oplysninger bruger appejer til at kunne levere varer til dig og for at kunne informere dig om ændringer eller forsinkelser i din levering. Disse oplysninger bruges også i tilfælde af tilbagekaldelser eller andre lovpligtige forhold i forhold til de varer, du har bestilt.

I nogle tilfælde bruger vi dine data i en anonymiseret, aggregeret form. Dette kan for eksempel være til brug for markedsanalyser eller forebyggelse af svindel eller bedrag.

Vi bruger din e-mail, telefonnummer eller push beskeder via appen til at sende relevante beskeder til dig. Det er f.eks. bekræftelse på bestilling.

Oplysninger om din adfærd på bestillingsapp
Vi indsamler IKKE informationer om din adfærd på appen, når du bruger en bestillingsapp fra TO-Plus. Vi indsamler IKKE oplysninger, der sendes fra din enhed (telefon, tablet, eller computer). når du bruger en bestillingsapp fra TO-Plus. Dette kunne f.eks. være oplysninger om din enheds-id, enhedstype, browsertype, længden af besøget, geografisk placering, henvisnings-URL, elektronisk adresse (fx IP- og MAC-adresse), terminaludstyr- og forbindelsesoplysninger, præferencer og oplysninger vedrørende din brug af appen.

Brug af personoplysninger, formål og behandlingsgrundlag
Når du er kunde hos os, accepterer du den måde, vi behandler dine personoplysninger på, hvilket du kan læse mere om i dette afsnit.

Dine stamoplysninger (navn, adresse, telefonnummer og email,) bruges i forbindelse med bestilling og levering af dine varer, og det er TO-Plus og appejerens ansvar at behandle disse informationer fortroligt og på ansvarlig vis. Dine stamoplysninger deles ikke med andre uden dit samtykke.

Elektronisk opbevaring af persondata
Vi gemmer dine persondata i op til 1 år efter, du sidst har brugt en bestillingsapp fra TO-Plus. Dette gør vi for at sikre, at du får en god og relevant kundeoplevelse, når du vender tilbage for at bestille på den bestillingsapp, du har oprettet dig på som bruger. Senest 1 år efter bestillingstidspunkt vil alle dine bestillingsdata hos den pågældende appejer blive anonymiseret, og dine personhenførbare data vil blive slettet.

Vores tekniske underleverandør på database er underlagt fortrolighedsaftaler, databehandleraftaler og sikkerhedskrav, der sikrer dine persondata.

Dine rettigheder
Når vi opbevarer oplysninger om dig, har du forskellige rettigheder, som du kan gøre gældende over for os.
Du kan bl.a. bede om at få udleveret dine personoplysninger, få rettet eller slettet oplysningerne, eller gøre indsigelse mod at vi anvender oplysningerne.

Ifølge persondataforordningen har du en række rettigheder, som du kan gøre gældende over for Bestillingsapps hos TO-Plus. Du skal være opmærksom på, at vi ikke altid vil være forpligtet til at opfylde disse rettigheder helt eller delvist. Eksempelvis har du ikke ret til at få slettet de oplysninger, som vi er forpligtede til at opbevare.

Du kan gøre indsigelse mod indsamling og videre behandling af dine personoplysninger. Derudover har du ret til berigtigelse af dine personoplysninger eller bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger.

Hvis du beder om det, vil vi slette de personoplysninger, som vi har registreret om dig uden unødigt ophold.
Hvis du vil have slettet dine personoplysninger, skal du sende en mail til info@to-plus.dk og i din mail skrive, hvilken app, du ønsker at få slettet dine personlige stamoplysninger fra. Du har selv ansvaret for at slette appen på din mobiltelefon. Vi vil slette dine personhenførbare oplysninger så hurtigt som muligt og oplyse dig herom. Bestillingsdata vil blive anonymiseret og vil ikke kunne henføres til dig.
Når du beder os om at slette dine personoplysninger vil vi også lukke din konto, da du ikke længere vil kunne benytte nemlig.coms funktioner.

Beder du om at modtage dine personoplysninger, skal du kontakte info@to-plus.dk. Du vil derefter få adgang til dine personoplysninger inden for 30 dage i en maskinlæsbar form.

Kontakt
Hvis du ønsker, at vi opdaterer, berigtiger eller sletter de personoplysninger, som vi har registreret om dig, eller hvis du har nogen spørgsmål til denne persondatapolitik, kan du kontakte os som angivet nedenfor:

TO-Plus A/S
E-mail: info@to-plus.dk
Ågade 16
7800 Skive