Energnist er Vestdanmarks største affaldsenergiselskab ejet af 16 kommuner, 940.000 indbyggere og 65.000 virksomheder. I Kolding og Esbjerg ligger Energnists to affaldsenergianlæg, og administrationen er beliggende i Herning. Fra 1. januar 2020 er Energnist desuden medejer af affaldsenergianlægget Måbjergværket i Holstebro.
Den nye TO-Plus vejeløsning kommer til at fungere med en lang række brovægte og vejeterminaler fra Bjerringbro Vægte.
De to anlæg i Kolding og Esbjerg er at betragte som samfundskritiske installationer, og en del af den nye installation bliver et nyt standerprogram i vejeterminalerne ved brovægtene, der i endnu højere grad er optimeret til, at chauffører hurtig og sikkert kan registrere deres affaldsmaterialer, selv hvis der skulle ske et uventet nedbrud på hovedsystemet.
Energnist erstatter det nuværende NAV-vejeprogram fra TO-Plus med et Business Central-vejeprogram til august 2022.