Power BI – hvad kan det?

Power BI er et værktøj udviklet af Microsoft. Værktøjet er nemt at anvende og målrettet til medarbejdere, der vil arbejde med dataanalyse og Business Intelligence (BI).

Power BI transformerer data til visuelle oversigter og gør det nemt for dig at se statistik, analysere data og ikke mindst dele resultaterne med dine kolleger. Power BI hjælper dig med at være opdateret på information, der er relevant for dig. Du har “dashboards”, som viser “tiles”, hvorpå du kan klikke for at se nærmere på rapporter. Du kan forbinde flere datasæt for at bringe relevant data sammen på ét sted.

Data i programmet kan deles med andre og tilgås fra mobile enheder som f.eks. en tablet og smartphone.

Du kan se mere om hvordan du kommer igang med Power BI i denne video:

Power BI og Dynamics NAV

Har du data i dit Dynamics NAV program som du gerne vil analysere eller danne et visuelt overblik over? Eller vil du kæde din data i NAV sammen med andet data fra andre programmer? Så kan du trække data ud fra dit Microsoft Dynamics NAV program og over i Power BI. Her kan du arbejde med dataanalyser, Power Pivot osv. Power BI er en fin løsning for dig, der selv vil arbejde med BI fra bunden og opbygge eget BI dataområde.

Power BI kan bruges til Dynamics NAV 2013 R2 og nyere Dynamics NAV versioner ved hjælp af OData. Hermed får du en aktiv datastrøm fra NAV til Power BI.

Hvis du anvender en ældre version af Dynamics NAV, kan du principielt udlæse NAV data til en Excel fil, som du så kan uploade til Power BI. Der vil dog ikke være en aktiv datastrøm mellem NAV og Power BI. Her skal du selv opdatere Excel arket med data for at se ny data i Power BI.

Det er gratis at anvende Power BI.

Datastrømmen bliver opdateret dagligt, du kan bruge op til 10.000 transaktioner og op til 1 GB data pr bruger. Hvis du har brug for mere data, transaktioner eller at data opdateres på timebasis, kan du købe Power BI Pro, som koster ca. 60-70 kr. pr måned pr bruger.